1. De 2 grundlæggende fremstillingsformer - Figuration eller nonfiguration
Indenfor den litterære kunst kan vi tale om realistisk litteratur og fantastisk litteratur.
Det realistiske værk er kendetegnet ved at udtrykke en nær relation til virkeligheden i den forstand, at det der fortælles lige så godt kunne være foregået i virkeligheden.
Den fantastiske litteratur er derimod kendetegnet ved dens fjerne relation til virkeligheden. Den er fortællinger, der er virkelighedsfremmede, de indeholder elementer, der ikke kunne være foregået eller kan foregå i virkeligheden.
Lige sådan kan vi indenfor malerkunsten udpege et værk som figurativt eller som det modsatte: nonfigurativt.
1.1. Det figurative værk
Det figurative værk er kendetegnet ved at ligne eller i hovedsagen at indeholde genkendelige træk fra virkeligheden.
EKSEMPEL
1.2. Det nonfigurative værk
Det nonfigurative værk, også kaldt det “genstandsløse” værk, er derimod kendetegnet ved at indeholde forvrængede træk af eller ved helt at have afbrudt forbindelsen til virkeligheden.
EKSEMPEL
2. Formstyrende princip
Man kan groft sagt tale om 4 fundamentalt forskellige kunstneriske udtryksmåder (inspireret af Else Kai Sass i “Kunstforståelse”, 3. opl. 1967).
Det er idealisme, naturalisme, ekspressionisme og dekorativisme.
2.1. Idealisme
Idealisme skal i denne sammenhæng forstås som det formstyrende princip, der går ud på at formidle nogle ideer, nogle idealforestillinger om, hvordan verden/livet burde eller kunne ønskes at være. Kunstneren udtrykker sine idealer direkte ved at visualisere (billedliggøre), hvordan han kunne forestille sig verden/livet ser ud i dets “fuldkomne”, dets ideale skikkelse, - eller indirekte ved at visualisere, hvordan verden/livet i hvert fald ikke bør se ud.
Det idealistiske billede kan således både være et billede af den harmoniske og fuldkomne ønskeforestilling, men også af den groteske, den uharmoniske og ufuldkomne virkelighed.
Da det idealistiske værk springer ud af nogle tankemæssige forestillinger, nogle ideer, kan vi sige, at det idealistiske værk sætter fokus på tanken.
EKSEMPEL
2.2. Naturalisme
Naturalisme eller det naturalistisk formstyrende princip er bestræbelsen på at komme så tæt ind på livet af naturen som muligt. Kunstneren forsøger at formidle sine subjektive sansninger af naturen på en så naturtro måde som muligt. Naturtro ikke bare i den forstand at det der afbildes ligner den virkelighed, der afbildes, men også naturtro i den måde værket afslører kunstnerens subjektive oplevelse af virkeligheden. Det er som om værket emmer af sansninger, af naturtro farver, af dufte, af byens lyde, af vindens luftninger.
Vi kan sige, at det naturalistiske værk sætter fokus på sanserne.
EKSEMPEL
2.3. Ekspressionisme
Ekspressionisme som formstyrende princip er gældende for de værker, hvor fokus er på det subjektive følelsesindhold. Et værk, hvor, ikke vulkaner, men følelser er i udbrud. Sass definerer det ekspressionistiske i denne sammenhæng som: “en betoning af visse træk på andres bekostning med det formaal at opnaa den størst mulige udtryksintensitet.”
Vi kan sige, at det ekspressionistiske værk sætter fokus på følelserne.
EKSEMPEL
2.4. Dekorativisme
Dekorativisme som formstyrende princip ses i de værker, hvor det netop er dekorationen, dvs. farvede eller sort/hvide/grå geometriske regelmæssige eller mindre regelmæssige figurer, mønstre og ornamenter, der er i centrum. Eller måske rettere kunstnerens skønhedsglæde eller fascination af andre årsager ved disse dekorationer, ved de særlige former, farver og linjer.
Vi kan sige, at det dekorativistiske værk sætter fokus på former og figurer.
EKSEMPEL
Disse formstyrende principper blander sig lystigt og på kryds og tværs i forskellige værker historien igennem. Men det det drejer sig om for dig er at vurdere hvilket princip, der er det dominerende.