De fleste af billedeksemplerne i dette afsnit, i afsnittet om komposition af kunstbilleder, samt kunstbilledarkivet er hentet fra:
http://www.artcyclopedia.com
http://www.ibiblio.org/wm/paint/
http://cgfa.sunsite.dk/
http://www.artunframed.com
Indledning
Når du laver en billedanalyse tilegner du dig en indsigt i, hvordan du kan ’læse’ et billede. Du øver dig faktisk i et nyt ‘sprog’. Det er ikke det franske eller det kinesiske sprog, du skal lære. Nej, det er billed-sproget.
Jo bedre du bliver til at ’læse’ og forstå dette sprog, des større, skarpere og mere intens bliver din sansemæssige, følelsesmæssige, intellektuelle og æstetiske (dvs. ‘skønhedsmæssige’) oplevelse.
Nok kan du synes det virker kunstigt og lidt påtaget at lave en analyse af et billede. For hvorfor skal vi dog så detaljeret gå billedet efter i sømmene, punkt for punkt? Sådan vil vi da aldrig gøre, hvis vi ser et spændende billede i et blad, i en film eller på et museum!!
Nej, det er rigtigt. Men ideen med at du skal blive mere bevidst om, hvordan et billede er bygget op, hvilke billedsproglige virkemidler kunstnerne bruger, er, at for hver gang du laver en sådan ‘firkantet’ analyse, så lagrer du flere og flere erfaringer i din bevidsthed.
Disse erfaringer bliver til en del af din intuition. Din intuition er din evne til ‘umiddelbar forståelse eller fornemmelse af sammenhæng’. Det er den evne du har til at opleve og fornemme spontant og umiddelbart. Det er et potentiale, du er født med, men som livet igennem kan tilføres nyt ‘stof’, nemlig dine nye erfaringer og erkendelser. Din intuition, eller vi kan også sige: dit oplevelsespotentiale kan du således udvikle til en kompetence.
Giver du billedanalysen en chance og ofrer lidt udforskningsenergi på den, vil du en dag opleve, at din intuitive oplevelse af forskellige billedværker, i ugebladet, avisen, i reklamen, i lørdagsfilmen, på stuevæggen bliver større og mere intens. Og det sker uden at du egentlig tænker over det, uden at du først skal hente et formelt billedanalyseskema frem fra din gamle skoletaske, for at lave en ‘splitte-i-alle-dele-billedanalyse’.
Kunstmaleriet og Kunstfotografiet
Efter min mening er den væsentligste forskel mellem et kunstmaleri og et kunstfotografi selve den tekniske proces og de materialer, der anvendes i processen, der fører til det kunstneriske produkt. Men som kunstværk betragtet overskygger ligheder mellem det kunstneriske maleri og fotografi langt forskellene.
Hvis du skal analysere et kunstfotografi kan du derfor gøre det ud fra samme “iagttagelses-program”, som havde det været et kunstmaleri.
Se afsnit om Kunstfoto - Fotokunst.
Seks grundspørgsmål til et kunstbillede
Hvis du skal lave en helstøbt analyse bør du, mere eller mindre detaljeret, iagttage maleriet eller fotografiet med udgangspunkt i disse spørgsmål:
Spørgsmål 1: Hvilket billede?
Fokuspunkter: Præsentation og bestemmelse af billedtype, genre og stilart.
Spørgsmål 2: Hvem har lavet billedet?
Fokuspunkt: Maler eller fotograf.
Spørgsmål 3: Hvad fortælles der om?
Fokuspunkter: Beskrivelse af billedets handlingssituation eller motiv, tema og budskab.
Spørgsmål 4: Hvordan ‘fortælles’ der?
Fokuspunkter: Billedsproglige virkemidler.
Spørgsmål 5: Hvad er din vurdering af billedet?
Fokuspunkt: Din egen personlige mening og oplevelse.
Spørgsmål 6: Med hvilke perspektiver kan billedet ’læses’?
Fokuspunkter: Særlige sammenhænge mellem billedets “fortælling” og den faktiske virkelighed eller mellem billedet og andre billeder/tekster.