Ordet komposition betyder “opbygning”.
En tekst kan siges at bestå af mindre dele, der tilsammen udgør en helhed. Under dette punkt skal vi forsøge at få et overblik over, hvad det er for nogle dele, tekstens helhed består af.
Begrebet ydre komposition hentyder til digtets formmæssige opbygning. Vi kunne også kalde det “tekstens udseende”.
At forholde sig til digtets ydre komposition eller med et andet danskfagligt begreb: digtets grafiske lag, er ret vigtig i en digtanalyse.
Det handler om, at du skal observere digtets særlige kendetegn i forhold til:
I. Strofer (det vi almindeligvis kalder verslinjer) - Hvor mange?
II. Verslinjer (det vi normalt kalder linjer) - Hvor mange i hver strofe? - Lige mange eller forskelligt antal i stroferne? Hvis stroferne er meget varierede i længde kaldes digtet for et ustrofisk digt; hvis stroferne består af nogenlunde lige mange verslinjer kaldes digtet et strofisk digt.
III. Bunden eller ubunden form - Er det et digt i bunden form, dvs. et digt, der er styret efter metriske regler (særligt mønster af strofer, verslinjer, versefødder og/eller rim) eller er det et digt i ubunden form, dvs. et, der ikke er organiseret i et særligt metrisk mønster?
IV. Grafisk mønster - Kendetegnes digtet af en særlig grafisk opstilling af strofer og/eller verslinjer?
Følg dine observationer op med overvejelser om, hvorfor digteren har valgt netop denne organisering af digtets grafiske lag.
ET EKSEMPEL!
Et digt af Tove Meyer (1913–1972) fra del I “Sommersansning” i hendes digtsamling “Brudlinier”, 1967 (P.S.: Originalen er almindelig skrift på hvid baggrund).
En hensigt med denne grafik er måske at få dig til at “se” digtet for dig:
“Havklokken” (sommerskyen?) “ophængt” i den blå uendelige himmel øverst til venstre i digtet?
Og læg mærke til, at ordet “her” tillægges dets bogstavelige betydning, sådan at ordet refererer til et bestemt fysisk sted i digtet, nemlig dels i midten til højre, - der står solen op bag nogle sten, dels nedad til venstre, hvor stranden ligger forrest og havet lige bagved og endelig helt nede - til højre, hvor vindknebelen svinger i vinden i det strålende sommerlys.
Vi kan næsten forestille os et maleri af en glad sommer for vores øjne, ikke?
Digte, hvor også den fysiske ydre form er afgørende for forståelsen af indholdet, kaldes figurdigte. Et figurdigt er et visuelt digt, hvilket vil sige et digt, der kun kan forstås fuldt ud, hvis det (også) opfattes med synet. Et visuelt digt er kort sagt et digt, der skal ses.
Læs digt af franskmanden Guillaume Apollinaire
Vagn Steens “Sproganvendelse”
Se en serie af figurdigte