Lys og skygge i billedkunsten - anvendelse og funktion

Indholdsfortegnelse:

• Indledning
• 1. Lyset
• 2. Skyggen
• 3. Kontrast mellem lys og skygge
• 4. Sammenfatning

Indledning

Mange billedkunstnere bruger meget bevidst lys- og skyggeforhold som et billedsprogligt virkemiddel.

Nogle gange er lyskilden (der, hvor lyset kommer fra) med i motivet. Det kan være solen eller en lampe. Andre gange kommer lyset fra en kilde udenfor billedet.

Når der kastes lys på noget fremkaldes skygger. Denne kombination af lys og skygge kan være meget effektfuldt og bevirker ofte at billedmotivet opleves som særligt levende og intenst.

De elementer i billedet, der kastes lys på kan opfattes som særlig betydningsfulde. De befinder sig, så at sige, lige midt i “rampelyset”. Det er som om, de signalerer: “SE MIG!”

Elementer, der er i et afgrænset oplyst felt af et billede påkalder sig altså beskuerens umiddelbare opmærksomhed. Det er, naturligt nok, ikke tilfældet for de billedelementer, der befinder sig i skygge.

1. Lyset

Vi taler om især 2 slags lyskilder:

1.1. Naturligt lys
Når lyskilden er forårsaget af “naturlige” ressourcer, især solens eller ildens lysvirkning, dvs. almindeligt dagslys, genskinnet fra flader, som solen skinner på, fx vand- eller sneoverflader, måne- eller stjerneskin i en klar nat, eller lys fra bål, ild, stearinlys og lignende.

1.2. Belysningslys
Når lyskilden er “kunstig”, dvs. fra lamper, projektører eller lignende.

Lyset kan, som så mange andre virkemidler, også opfattes i overført betydning, i en symbolsk betydning. I sådanne tilfælde taler vi om symbolsk lys.

Billedmageren anvender fx nogle gange lyset som et symbolsk virkemiddel i betydningen “Guds lys”, “Lyset fra oven”, “Det livgivende lys”, “Lyset for enden af tunnellen”, osv.

SE EKSEMPLER

Lyskilder kan give en blød eller hård “lystone”, med næsten samme virkning som en varm eller kold farveharmoni.

Blød og diffus belysning kan skabe en drømmeagtig varm atmosfære, hvorimod hård og kontrastrig lyssætning kan skabe klare og kølige billeder.

En lysfattig lyssætning (svag belysning) kan gøre stemningen intim og nærværende eller mørk, dyster og pessimistisk. En lysrig lyssætning (stærk belysning) kan fremkalde eller understøtte en i forvejen kølig og klinisk eller åben, let og optimistisk stemning.

2. Skyggen

Vi taler om to slags skygger:

2.1. Egenskygge
Den skygge, der befinder sig på den side af genstanden, der ikke er belyst.

2.2. Slagskygge
Den skygge, der kastes ved siden af det element, der er belyst.

3. Kontrast mellem lys og skygge

Kontrasten mellem lys og skygge kaldes stærk, når lyset er markeret med en meget lys farve og skyggen med en meget mørk farve.

Omvendt kaldes kontrasten svag, når forskellen mellem lys og skygge er lille.

Overgangen mellem lys og skygge kan være blød eller hård.

Hvis overgangen er skarpt aftegnet, kaldes den hård. Er overgangen mellem lysfelt og skyggefelt mindre markant, kaldes overgangen blød.

Et eksempel på stærk kontrast er billeder med hårde overgange mellem lys og skygge, hvor konturer og figurer fremstår markant.

4. Sammenfatning

Sammenfattende kan vi sige, at lysforholdene i et billede kan have følgende funktioner:

• at fremme opmærksomhedsværdien omkring nogle billedelementer og svække den omkring andre
• at fremme oplevelsen af kølig eller varm følelsesmæssig stemning
• at fremme en oplevelse af realisme eller det modsatte, af mystik og fantastik
• at fremme eller svække oplevelsen af dybde i billedet
• at udvide oplevelsen, fordi lyset tillægges en symbolsk betydning