Fremstillingsformer i sagprosa

Gennemgang af typiske fremstillingsformer i sagprosa, med fokus på beretning, beskrivelse og dialog, samt bemærkninger om blanding af former og andre måder at skelne sagteksters fremstillingsformer på.

En del sagprosatekster indeholder elementer fra de fremstillingsformer, vi kender fra fiktionen. Det gælder især fremstillingsformer som:

  • Beretningen, dvs. en handlingshistorie, der strækker sig over et vist tidsforløb.
  • Beskrivelsen, dvs. en fremstilling af sanselige, følelses- eller tankemæssige oplevelser, der foregår i et øjeblik og således ikke bevæger sig i tid.
  • Dialogen, dvs. en samtale mellem mennesker.

eller (og sådan er det ofte):

  • en blanding af disse fremstillingsformer.

Læs eventuelt afsnit om fiktionens fremstillingsformer.

Vi må dog sige, at hovedgenren sagprosa indeholder så bred en vifte af vidt forskellige undergenrer, at ovenstående fremstillingsformer ikke er dækkende. Derfor vælges ofte andre måder at skelne på, når sagteksters fremstillingsform skal bestemmes. Følgende fem fremstillingsformer er typiske i sagprosaen: