NOTATSKEMA TIL FILMANALYSEN
Klik her og print skemaet ud.
Her er skemaet som pdf-fil.
OvenstĂĄende skema kan du bruge til at organisere dine iagttagelser i filmanalysen.
Du kan bruge skemaet på følgende måde:
Filmtitel
Skriv filmens titel.
Sekvens
Noter hvilken sekvens i filmen du undersøger. Det vil være en fordel, hvis du på forhånd har inddelt filmen i sekvenser og givet disse hver sin titel.
Indstilling eller scene
Hvis du analyserer en udvalgt scene, kan du inddele den i indstillinger, som du nummererer (eller du kan vælge nogle særlige indstillinger ud fra en scene og give dem en beskrivende overskrift).
Handling
Beskriv i kortfattede vendinger hvad indstillingen eller scenen handler om.
Billede
Noter dine iagttagelser om billedsproglige virkemidler, der har en særlig betydning, hvad enten det er fordi de er særligt bemærkelsesværdige, overraskende, kendetegnende for filmen, eller fordi de har en særlig æstetisk (skønhedsmæssig) eller stemningsfremkaldende effekt.
Lyd
Noter dine iagttagelser om lydsproglige virkemidler, der har en særlig betydning, hvad enten det er fordi de er særligt bemærkelsesværdige, overraskende, kendetegnende for filmen, eller fordi de har en særlig æstetisk (skønhedsmæssig) eller stemningsfremkaldende effekt.
Dialog
Noter med nøgleord indholdet i særlig vigtige replikker, der indgår i en central dialog. Afkod og sæt ord på særlige kendetegn vedrørende personernes stemmeføring og kropssprog i de udvalgte situationer.
Fortolkning vedrørende virkemidlers effekt
Hvilken effekt har de billedsproglige og lydsproglige virkemidler, samt dialogen? Eller man kunne også spørge på denne måde: Hvorfor tror du instruktøren har valgt at benytte sig af netop disse virkemidler i en bestemt indstilling eller scene?
Fortolkning vedrørende personer, tema og budskab
Hvad fortæller handlingen, de billedsproglige og lydsproglige virkemidler, samt dialogen, i de udvalgte afsnit af filmen, om personernes indre kendetegn, om hvad der er filmens temaer og filmens budskab?
Du kan vælge at bruge ovenstående skema. Du kan også lave dit eget.
Det kan i øvrigt være en overvejelse værd at øve sig i iagttagelsen af en films virkemidler ved at koncentrere sig om én ting ad gangen, fx at sætte fokus på enten de billedsproglige virkemidler, de lydsproglige virkemidler, dialogen eller klipningen. I sådanne tilfælde kan du konstruere et notatskema, der er tilpasset det forhold, du vil undersøge.
SĂĄdan kan du printe et liggende A4-dokument.
Til Analyse af Film