0. Indledning
Ordet komposition betyder i danskfaglig sammenhæng “opbygning” eller “sammenføjning”. Så definitionen af komposition er derfor: den måde en tekst er opbygget på.
En tekst, og det gælder altså også en reklame, kan siges at være bygget op af mindre dele, der tilsammen udgør en helhed. Under dette punkt skal vi forsøge at få et overblik over, hvad det er for nogle dele, teksten består af. Det gælder i den her reklame-sammenhæng først og fremmest tekstens formmæssige opbygning. Det kalder vi ydre komposition.
Et reklames ydre komposition er med til at bestemme indholdet i den “historie”, der fortælles, bl.a. fordi det er den ydre komposition, der afgør reklamens blikfang, altså det eller de elementer i reklamen, der først fanger din opmærksomhed.
Eller vi kan også sige det på den måde, at kompositionen har stor betydning for, hvilke elementer i den trykte reklame, der får tildelt henholdsvis hovedrollerne og birollerne.
1. REKLAMENS LAYOUT
Beskriv reklamens layout, dvs. tekst og billeders opsætning på en side og de enkelte tekst- og billedelementers form, størrelse, farve og placering i forhold til hinanden:
Tekstelementer:
- Rubrik (overskrift)
- Underrubrik (underoverskrift) eller manchet
- Brødtekst, dvs. den del af teksten som ikke er rubrik, underrubrik, manchet eller mellemrubrikker (afsnitsoverskrifter)
Læs uddybende om layout af en tekst HER!
Billedelementer:
- Det bærende billede eller det primære billede, dvs. det største og mest dominerende billede i reklamen (ofte består den trykte reklame kun af ét billede).
- Sekundære billeder. Nogle gange er reklamen en sammenstilling af flere billeder. Det eller de billeder, der ikke er “bærende”, kan vi kalde sekundære billeder.
Eventuelt:
- Packshot. Hvis reklamen udgøres af et billede af selve det produkt, der reklameres for eller hvis der i reklamen indgår et selvstændigt billede, der viser produktet, kalder vi det et packshot eller produktfoto.
- Logo, dvs. firmaets særlige kendemærke, der vises i de fleste af firmaets reklamer.
Vejledende spørgsmål i forbindelse med reklamens layout:
-
Hvilket tekst- eller billedelement fungerer som reklamens blikfang, dvs. hvilket element er det, der først og fremmest tiltrækker modtagerens umiddelbare opmærksomhed? Eller sagt lige ud af landevejen: Hvad tror du afsenderen vil have, at modtageren lægger mærke til først, når han ser reklamen? Begrund din vurdering.
-
Beskriv hvilke andre layoutmæssige virkemidler (udover blikfanget), der er anvendt for at vække modtagerens opmærksomhed og interesse.
-
Overvej om en eventuel tekst i reklamen:
- dublerer billedet, dvs. at den understøtter billedets indhold og således ikke bidrager med noget nyt eller
- supplerer billedet, dvs. at den udvider billedets indhold med supplerende oplysninger eller
- modsiger billedet, dvs. at tekstens indhold er i modstrid med billedets indhold.
2. BILLEDKOMPOSITIONS-FORMER
Et billedværk, hvad enten det er et fotografi, et kunstmaleri eller en trykt reklame kan være “komponeret” ud fra et af følgende eller en kombination af følgende kompositions-principper:
2.1. Symmetri-komposition
Er billedet komponeret symmetrisk betyder det, at elementer, der ligner hinanden, er placeret ensartet (ofte spejlvendt) på hver side af billedfladens lodrette eller vandrette midterakse. Symmetri kan give en fornemmelse af statisk ro, af stilstand, af en harmonisk, afbalanceret følelsesmæssig stemning og æstetisk oplevelse.
EKSEMPEL
2.2. Midter-komposition
En midterkomposition er en kompositionsform, hvor billedets vigtigste elementer er placeret omkring billedets lodrette midterlinje.
EKSEMPEL
Billedelementer der er placeret i midten er netop placeret der, fordi de har en særlig stor betydning, en særlig stor opmærksomhedsværdi. Er denne kompositionsteknik benyttet, kan det være for at skabe en afbalanceret, harmonisk stemning, en rolig stemning.
2.3. Venstre-komposition
Man siger, at et billede kan “veje” mest i venstre side “uden at vælte”. Det vil sige, at mange billedelementer (eller de største, de “tungeste”) ofte placeres i venstre side. Og de ting du ser i den side, er dem du først lægger mærke til. For i vores kultur ser vi et billede fra venstre mod højre. Vi ser nemlig ligesom vi læser. En sådan billedkomposition kan også virke harmonisk og rolig.
EKSEMPEL
2.4. Komposition med udgangspunkt i “Den gyldne brøk”
Den gyldne brøk er en matematisk formel, der lyder således:
- enten kvadratroden af 5 minus 1 divideret med 2 = 0,6180339
- eller kvadratroden af 5 plus 2 divideret med 2 = 1,6180339
Når vi taler om den gyldne brøk i forbindelse med billedkomposition, skal det, rent matematisk, forstås på denne måde:
Hvis former eller linjer er proportioneret (delt) på en sådan måde, at forholdet mellem den mindste og den største giver 0,6180339 eller forholdet mellem den største og den mindste giver 1,6180339, så er formen eller linjen komponeret efter den gyldne brøk.
Det er især følgende forhold, vi kan være opmærksomme på, hvis vi skal have styr på om den gyldne brøk er bragt i anvendelse i en trykt reklame:
- Det gyldne rektangel
- Det gyldne snit
- De gyldne punkter
- Det optiske midtpunkt
Et gyldent rektangel er der tale om, hvis selve billedets ydre ramme eller hvis mere eller mindre synlige rektangelformer i billedet har proportioner, hvor den korte side i rektanglet divideret med den længste tilnærmelsesvis er ca. 0,618… eller den længste side divideret med den korteste er tæt på 1,618…
Det gyldne snit taler vi om, når særlige eller vigtige billedelementer er placeret i nogle bestemte “snit” i en billedflade. Og placeringen af disse snit har også med den gyldne brøk at gøre.
Hvis du vil undersøge om særlige billedelementer er placeret i et eller flere af billedfladens gyldne snit, kan du måle ca. tre ottendedele af hver sides længde ind fra alle rektanglets fire sider og tegne vinkelrette linjer dér.
De gyldne punkter er der, hvor de gyldne snit skærer hinanden.
Det optiske midtpunkt er det øverste venstre gyldne punkt, som ligger i skæringspunktet mellem den sydøstgående diagonal (=læselinjen) og den lodrette venstre gyldne snitlinje.
Hvis billedelementer er placeret i nogle af disse gyldne felter kan det være med det formål at skabe særlig opmærksomhed omkring dem og at komponere reklamen “for at få en æstetisk tiltalende ulige inddeling af et givent rum”. (Kilde: omtale af Marcus Vitruvius Pollios formulering af loven om det gyldne snit og referencer til litteratur om matematik i kunsten.)
Læs mere: “Matematisk definition af det gyldne snit” og “Det gyldne snit”
2.5. Geometrisk figur-komposition
I malerkunsten og arkitekturen ser vi ofte en komposition, der bygger på særlige regelmæssige geometriske former. Det kan være “gyldne former”, der er konstrueret efter det gyldne snits principper. Fx:
- Det gyldne rektangel
- Det gyldne pentagram, hvor samtlige af den femtakkede stjerneforms linjer skærer hinanden i gyldne snit
- Den regelmæssige trekantform
- Cirkelformen, som hel- eller halvcirkel
- Det regelmæssige kvadrat
Danner billedelementer synlige eller usynlige regelmæssige geometriske figurer som det gyldne rektangel, det gyldent proportionerede pentagram, det regelmæssige kvadrat, cirklen eller trekanten, så skaber det ofte ro og harmoni. I hvert fald hvis figurerne er “vendt harmonisk”. En trekant, der står på spidsen kan i modsætning til den velafbalancerede geometriske figur med “fast grund under fødderne”, fortolkes som værende i en skrøbelig og hårfin balance: der skal ikke meget til før den vælter. Altså måske et element af uro, af intensitet, af spænding.
Flere af disse geometriske figurer og hertil tilnærmede former anvendes og opfattes i dagens reklamekunst ofte som kønssymboler og/eller særlige fascinerende symboler. Det gælder både cirklen, kvadratet, trekanten, rektanglet og rhomben.
Se også omtale af afsnit om reklameanalyse.
2.6. Højre-komposition
I flere tilfælde kan vi tale om højrekomposition. Det skal naturligvis forstås således, at de vigtigste billedelementer befinder sig i højre side af billedet. Billedet kan derfor, rent balancemæssigt, have tendens til “at vælte” med den virkning, at der skabes bevægelse i billedet og måske uro eller disharmoni.
EKSEMPEL
2.7. Diagonal-komposition
Er billedelementer placeret “på skrå” eller består den dominerende linjeføring i det hele taget af mange skæve, buede, uregelmæssige, synlige eller usynlige linjer, dvs. alle former for ikke-lodrette og ikke-vandrette linjer, taler vi om diagonalkomposition.
Er det vigtige billedelementer, der har en “diagonal” hældning har billedet ofte en dynamisk, en energisk, en handlekraftig, måske en urolig stemningsskabende virkning. I hvert fald fornemmes en bevægelse i billedet frem for stilstand og ro.
Se også omtale af diagonalperspektiv.
EKSEMPEL
2.8. Komposition med udgangspunkt i læselinjen
Denne kompositionsform er også en diagonalkomposition. Men den refererer til en helt bestemt diagonallinje i billedfladen.
Læselinjen er nemlig den linje, der kan tegnes fra billedets øverste venstre hjørne til det nederste højre. Denne såkaldte diagonal danner altså “læselinjen”, dvs. den vej dit blik bevæger sig, når du ser et billede. Befinder vigtige billedelementer sig langs læselinjen eller for enden af denne er det netop fordi vi særligt skal lægge mærke til disse.
EKSEMPEL
2.9. Totalkomposition
I de fleste reklamer findes altså særlige billed- eller tekstelementer, der tilføres særlig opmærksomhedsværdi, fordi billedet er komponeret efter eller er en kombination af flere kompositionsprincipper.
Men sådan er det alligevel ikke i alle tilfælde. Derfor introduceres nu det sidste kompositionsprincip: Totalkompositionen.
Denne komposition er kendetegnet ved, at der netop ikke er ét eller få billedelementer, der er særligt fokus på. Nej, det er hele billedets rum, der så at sige er i centrum. Lige som det vi kalder totalteater ikke begrænser sig til at foregå på selve scenen, men ofte inddrager hele rummet, således kan totalkompositionen siges at være reklamekunstens pendant hertil.
Vi kan altså ikke indfange det karakteristiske ved reklamens komposition ved hjælp af ovenfor nævnte kompositionsformer, når det drejer sig om disse “totalkompositoriske” billeder.
EKSEMPLER
NOTABENE! Ideen med at komponere et billede på en bestemt måde er at skabe nogle bestemte felter i billedet, der har særlig opmærksomhedsværdi. Billedets vigtigste elementer placeres netop i disse opmærksomhedsfelter. Når fx et billedes opbygningsprincip er midterkompositionen, er det området i og omkring billedets midterlinje, der har størst opmærksomhedsværdi. I en venstrekomposition er det feltet i venstre halvdel, osv.
Mange billeder er ikke ensidigt komponeret efter ét kompositionsprincip. Ofte vil du støde på diverse blandingsformer. Det der er din opgave, i billedanalyse-sammenhæng, er at argumentere for, hvilket kompositorisk princip, der er det dominerende, det styrende.
Vejledende spørgsmål i forbindelse med reklamens komposition:
- Hvilke billedelementer forekommer at være de vigtigste?
- Hvor og hvordan er disse placeret?
- Hvilke billedkompositoriske principper er reklamen komponeret ud fra?
- Hvis der er tale om flere kompositoriske principper, hvilket er da det mest dominerende?