Begrebet “synspunkt” hentyder, i denne sammenhæng, til den afstand, der er imellem den, der ser, og det han ser på. Hvis afstanden er stor, kan vi måske se et større fysisk område (et landskab eller et stort rum), og hvis afstanden er lille, kan vi se bestemte billedelementer meget tæt på.
Det vi ser i billedfeltet kaldes billedudsnittet.
Jo mindre del af motivet, der er i billedudsnittet, des kraftigere beskæring har motivet været udsat for.
De forskellige typer af synspunkter / billedudsnit
I. Supernærbillede (også kaldt ultranær), fx et øje eller en del af et ansigt, der fylder hele billedudsnittet. (Se eksempel af Salvador Dali)
II. Nærbillede, fx et ansigt. (Se Francis Bacons “Selvportræt”)
Supernærbillede og nærbillede kan sammenfattes i udtrykket lille udsnit i stor målestok.
III. Halvnærbillede, fx et menneskes ansigt og torso (overkrop). (Se eksempel af Bronzino)
IV. Halvtotalbillede, fx et menneske i helfigur, der fylder det meste af billedudsnittet. (Se 2 eksempler)
Halvnær- og halvtotalbilledet kan sammenfattes i udtrykket et medium udsnit i stor målestok.
V. Totalbillede, fx et udsnit af et udendørs- eller indendørsmiljø, hvor fx mennesker og objekter er relativt tydelige, men hvor rummet eller landskabet optager en del plads i billedudsnittet. (Se eksempel af Alexey Venetsianov)
VI. Heltotalbillede, fuldtotal- eller panoramabillede, dvs. et billedudsnit, der synliggør et stort rum eller et stort udsnit af et landskab. (Se eksempel af Claude Monet)
Total- eller fuldtotalbilledet kan sammenfattes i udtrykket et stort udsnit i lille målestok.
VII. Beskæring. Jo tættere vi kommer på billedelementer, des mindre ser vi af de omgivelser billedelementet er en del af. Der “skæres” noget helt eller delvist væk. Nogle gange ved vi ikke, hvad der er skåret væk, for vi kan af gode grunde ikke se det. Andre gange kan vi se beskårede genstande eller personer omgive de billedelementer, der er fokus på.
En sådan beskæring har billedkunstneren en idé med. Laver han et heltotalbillede, er det netop “det store udsyn”, overblikket han vil have os til at opleve, ikke nødvendigvis enkelte små detaljer. Lige modsat er det, hvis han har beskåret kraftigt. Han vil begrænse antallet af billedelementer, fordi han vil styre vores blik og opmærksomhed hen på noget bestemt.
Billedets synspunkt er således afgørende for, hvad der tillægges særlig opmærksomhedsværdi i et billede. Jo kraftigere beskæring, des tydeligere signalerer kunstneren, hvad du som beskuer skal være opmærksom på. Eller vi kan også bruge et andet fagligt udtryk og sige: Hvis synspunktet er fx supernærbilledet eller nærbilledet, er der ingen tvivl om, hvad blikfanget er.
Billedets synspunkt har desuden stor betydning for den dramatiske/psykologiske effekt:
-
Er synspunktet supernærbilledet eller nærbilledet, bliver det nemmere for beskueren at aflæse et ansigts mimik og dermed hans følelser. Måske ser vi smilet som udtryk for forventningens glæde eller tårer i øjnene som et udtryk for tristhed eller ligefrem sorg osv.
-
Halvnærbilledet af personer kan ofte virke “naturligt”, fordi det svarer til det, vi selv oplever, når vi taler med andre mennesker. Halvnærbilledet kan dog virke (relativt) mere neutralt end supernær- og nærbilledet.
-
Halvtotalbilledet giver mulighed for at “læse” hele en persons kropssprog.
-
Det bliver sværere for en beskuer at føle sig psykologisk tæt på (knyttet til) en person, der er fysisk langt væk, fx når synspunktet er heltotalbilledet. Men til gengæld giver total- og heltotalbilledet mulighed for at få et overblik over det fysiske miljø, eventuelle personer befinder sig i. Total- og heltotalsynspunktet giver desuden kunstneren mulighed for at beskrive handlingsaktioner, der kræver fysisk plads.
Vejledende spørgsmål i forbindelse med billedets synspunkt
- Hvilket synspunkt er valgt i billedet?
- Hvilken virkning har valget af synspunkt? Eller med andre ord: Hvorfor tror du kunstneren har valgt netop dette synspunkt?