I afsnittet her kan du læse om følgende slags rim:
-
Stavelsesrim som enderim, parrim, krydsrim, klamrerim, sekvensrim, indrim, midtrim, kæderim, mandlige rim, kvindelige rim, svævende rim, ørerim, øjerim og brudt rim.
-
Bogstavrim som konsonantrim, vokalrim og kombineret konsonant- og vokalrim.
Jeg opererer nemlig med 2 hovedformer, nĂĄr vi taler rim:
- Stavelsesrim
- Bogstavrim
Almindeligvis er “bogstavrim” defineret som rim, hvor der er overensstemmelse mellem ords begyndelseskonsonanter eller -vokaler.
Men jeg mener ikke der er logik i at definere to særlige rimtyper som ikke-bogstavrim. Det drejer sig
- dels om rimtypen, der hedder “assonans”, dvs. gentagelse af vokaler inde i ord, fx …Svaler har altid haler - bortset fra haleløse svaler
- dels om typen “rime riche”, (der er fransk og betyder “rige rim”), dvs. gentagelse af bĂĄde begyndelseskonsonanter og vokaler i ord, der følger efter hinanden, fx …Svalerne forsvandt fra Svaneke.
Disse to typers kendetegn er jo netop, at det er bogstaver, hvorimellem der er en overensstemmelse. Derfor bør de ogsĂĄ kategoriseres som “bogstavrim”.
SĂĄledes vover jeg at nydefinere nogle faglige udtryk:
Hovedformen “bogstavrim” udvider jeg altsĂĄ til ogsĂĄ at indeholde rimtyperne “assonans” og “rime riche”.
Dernæst forenkler jeg bogstavrimene til typerne:
- Konsonantrim
- Vokalrim
- Kombineret konsonant/vokalrim
Du kan se definitioner af disse betegnelser i skemaet nedenfor, hvor jeg også har noteret, hvad rimtyperne kaldes i anerkendte fagbøger.
Jeg hĂĄber, at du (og din lærer) vil synes, at min argumentation i denne sammenhæng er “fornuftig” og anvendelig, hvis I støder pĂĄ digte, der indeholder disse rimtyper.
Se oversigtsskema
Faglig inspirationskilde: Rasmussen, Henrik (red.):
“Gads Litteraturleksikon”, Gads Forlag 2001.
Til Lyrik