Malerkunstens stilarter - oversigt og vejledning

Malerkunstens stilarter

Begrebet “stil-art” kan opfattes som et hjælperedskab til at få orden på det utal af kunstværker, der er blevet produceret gennem tiden, hvad enten vi snakker malerkunst, musik, litteratur, arkitektur eller andre former for kunstarter.

Når vi siger, at et værk tilhører en bestemt stilart, betyder det, at dette værk har en række vigtige kendetegn til fælles med andre kunstværker. Og det betyder at kunstværket adskiller sig fra kunstværker, der tilhører en anden stilart, som har nogle andre kendetegn til fælles.

Der er skrevet mange bøger om kunst og om kunstens stilarter. Både af fagfolk og af ikke-uddannede mennesker, der har en engageret personlig interesse for kunst.

Om malerkunst og malerkunstens stilarter er der også skrevet kilometervis af ord. Både på dansk og på udenlandsk.

I denne litteratur er der meget forskellige bud på, hvilke stilartsbetegnelser der er gode at anvende, når vi snakker malerkunst. Og der er mange variationer i definitionerne af de enkelte stilarter eller kunstneriske retninger.

Nedenstående oversigtsskema er mit bud på valg af hensigtsmæssige stilarts-begreber.

De definitioner, der står formuleret, hvis du klikker dig videre - er også udtryk for mine fortolkninger af, hvad jeg synes der har lydt mest fornuftigt, når jeg har kigget forskellige værker om malerkunst igennem. Jeg har “stjålet” lidt hist og trukket lidt fra pist og lagt lidt til selv.

Det er vigtigt at du har følgende betragtninger i baghovedet, når du selv skal vurdere, hvilken stilartsbetegnelse, du skal sætte på et konkret værk:

1. Når fagfolk har vedtaget en begrebssættelse (en navngivning) af en bestemt stilart, så er det langt fra altid, at selve begrebet giver et klart billede af, hvad der karakteristisk for et maleri, der regnes for at tilhøre den eller den stilart.

   Nogle gange er begrebet for en stilart opfundet af en kunstner selv. fx var det hollænderen Piet Mondrian, der i sin tid selv satte navn på den kunst, han og andre udøvede, nemlig “Neoplasticisme”.

   Den franske maler Claude Monet gav i 1873 et af sine malerier titlen “Impression” og efterfølgende er malerier malet i samme stil kaldt “impressionistiske malerier”.

   Andre gange er en stilart begrebssat fuldstændig tilfældigt, som fx begrebet “Dadaisme”. Det blev opfundet ved at en person lod sin finger pege et tilfældigt sted i et leksikon. Og fingeren faldt på det franske ord for “kæphest” (et legeredskab for børn), altså “dada”. Således blev begrebet “Dadaisme” født.

   Atter andre stilarts-begreber er blevet til, fordi en kunstkritiker i en historisk periode har opfundet et kritisk begreb til at karakterisere en kunstretning, han ikke har kunnet lide. Det gælder fx begrebet “Manierismen”, som egentlig er et nedsættende begreb om en række malerkunstnere, hvis arbejder opfattedes som uselvstændige og upersonlige. Kunstkritikeren Giovanni Pietro Bellori udtalte sig, i et kunsthistorisk værk fra 1672, kritisk om 1500-tallets kunstneres “manerer”. Og sådan blev begrebet “manierisme” til.

2. Når sådanne stilartsbetegnelser eller genrer overhovedet bliver brugt er det bl.a. for at kunne få styr på, hvordan kunsten udvikler sig. Vi ser ofte at en bestemt stilart er knyttet til en bestemt historisk periode. Dette må dog ikke forlede dig til at tro, at alle malerier, der er malet indenfor den fx barokke periode i 1600-tallet er malet i barok stil. Masser af malerier fra den tid vil have kendetegn, der rækker tilbage i tiden før barokken, fx til renæssancen eller manierismen. Og lige så mange malerier vil ikke indeholde særligt klare tidstypiske eller stilartstypiske kendetegn, men vil være en blanding af en lang og uklar række af inspirationskilder. Endelig vil vi opleve at malerier, der menes at høre til samme stilart i samme periode kan have meget forskellige udtryk, afhængigt af om det fx er en barok maler i Italien, Spanien, Frankrig eller Holland i 1600-tallet, der maler et barokt maleri.

3. Stilarter er ofte knyttet til bestemte kunstnere, således at fx den norske Edvard Munch sættes i bås som “ekspressionist”. Men han har malet mange malerier, som lige så godt kunne kaldes symbolistiske. Langt de fleste af de kunstnere, der har fået lov at leve som aktive malere i nogle årtier udvikler og forandrer deres stil. Således kan de have startet som impressionister for derefter at bevæge sig over i postimpressionismen for at slutte deres karrierer som en slags ekspressionister.

4. Stilartsbetegnelser varierer afhængigt af om det er danske, europæiske eller fx amerikanske fagfolk, der kommer med deres bud. fx er det ikke almindeligt at operere med stilartsbetegnelsen “naturalisme” i malerkunst, som vi gør i Danmark. I mange andre lande er stilarterne “naturalisme” og “realisme” synonyme, i hvert fald, når det gælder malerkunst. Hvor vi i Danmark ville kalde mange af Henri Rousseaus malerier for “naivistiske” ville de kalde dem “postimpressionistiske” i USA. Begrebet “fotorealisme” er meget anvendt i amerikansk litteratur om malerkunst, men det er vist ikke rigtig anerkendt i Danmark.

Sammenfatning

Vi kan altså konkludere at begrebet stilart er en noget diffus størrelse og det er de konkrete stilartsbegreber også:

• Dels kan et konkret stilartsbegreb være utydeligt i sig selv, fordi begrebet er mere eller mindre tilfældigt valgt og ikke udsiger noget om karaktertrækkende ved den kunst, det egentlig skal betegne.
• Dels kan stilartsbegreberne variere fra land til land, selv om det er den samme kunst, man prøver at inddele i forskellige genrer.
• Dels er definitionen af en bestemt stilart slet ikke entydig. I hver bog om kunst vi læser vil der være større eller mindre variationer i måden at definere en stilart på.
• Dels kan det nogle gange virke mere vildledende end vejledende at knytte en stilart til en bestemt historisk periode, fordi masser af malerkunst i samme periode bryder rammerne for denne stilart, fordi mange malere maler i denne periodes stilart også efter at historien har bevæget sig ind i en ny historisk periode og fordi den samme stilart i samme historiske periode kan have ganske forskellige udtryk fra land til land.
• Dels må vi ikke forstå det for firkantet, når et bestemt maleri kategoriseres som et eksempel på en bestemt stilart. Nok kan der være særlige stilartskendetegn ved et givent kunstværk, men ofte vil der også være tegn, der peger i helt andre retninger.
• Dels kan det ofte være kilde til misforståelse at kalde en malerkunstner for manierist, symbolist eller minimalist, for hans arbejder gennem livet vil som regel kunne dokumentere, at han har lavet malerier i flere forskellige stilarter eller blandinger af stilarter.

Så vi tager altså det der med stilart med et gran salt i erkendelse af, at kunst er en mangfoldig ting og denne mangfoldighed vil vi ikke risikere at lukke øjnene for, ved at bruge overdreven energi på at proppe et givent kunstværk i en given kasse, hvorpå stilartens betegnelse er stemplet.

Bestemmelse af kunstmaleriets karakteristika

Når du skal karakterisere et maleri kan du følge denne vejledning:

I. Vurder om fremstillingsformen er figurativ eller non-figurativ?

II. Vurder om maleriets formstyrende princip er idealistisk, naturalistisk, ekspressionistisk eller dekorativt?

Se uddybende afsnit om fremstillingsformer og formstyrende principper (internt reference).

III. Vurder maleriets stilart på baggrund af følgende spørgsmål:

a. Kan dit kendskab til, hvornår maleriet er malet, give dig en antydning af, hvilken stilart det kunne være, når du nu ved hvilken stilart, der var dominerende i denne periode?

b. Kan dit kendskab til hvem kunstneren er, give dig en antydning af, hvilken stilart det kunne være, når du nu ved, at kunstneren er kendt for at have malet værker i en bestemt stilart?

c. Hvilke kendetegn vil du selv beskrive er dominerende for maleriets indhold og form?

d. Hvilken konklusion fører dine overvejelser dig til angående stilart, når du nu kender til de forskellige stilarters kendetegn?

Oversigt over malerkunstens stilarter

Klik på de enkelte stilarter for definitioner og eksempler (interne referencer fjernet her, kun navne og tidsperioder beholdt).

Til Komposition af Kunstbilleder (internt reference) Til Analyse af Kunstbilleder (internt reference)