Niveauer i dansk - Oversigt over mål og indhold (A–G)

Indholdsfortegnelse:

• Indledning
• Overordnet beskrivelse af niveauerne
• Niveau F
• Niveau E
• Niveau D
• Niveau C
• Niveau B
• Niveau A (HF)
• Niveau A (Alment gymnasium)
• Niveau A (HTX)
• Niveau A (HHX)
• Niveau G
• Niveau G - almen voksenuddannelse
• Niveau G - dansk som andetsprog
• Uddrag af publikation fra undervisningsministeriet (forskelle F-E og D-C)

Indledning

Der tales om forskellige niveauer i dansk. Meningen med det er bl.a.:

• at give lærere en rettesnor for, hvad de skal undervise i og hvilke krav de kan tillade sig at stille til elever, der bliver undervist på et bestemt niveau,
• at give elever mulighed for at vide, hvad de skal kunne og hvilke krav der bliver stillet til dem, fx i forbindelse med prøver og/eller eksaminer, når de er blevet undervist i dansk på et bestemt niveau,
• at sikre, at der er nogenlunde overensstemmelse mellem de krav der bliver stillet til elever på et bestemt klassetrin, uanset hvor de befinder sig i landet,
• at sikre en nogenlunde glidende overgang og kontinuitet i danskundervisningen, når elever skifter fra klassetrin til klassetrin eller fra én uddannelsesinstitution til en anden (fx fra folkeskole til gymnasium, fra gymnasie til lærerseminarium, osv.).

Niveauerne har fået bogstavbetegnelser og går fra A til G, eller måske rettere fra G til A. G betegner det laveste niveau og A det højeste niveau. Der findes endnu lavere og højere niveauer, som ikke har en bogstavbetegnelse. Fx svarer danskundervisningen i 6. klasse i folkeskolen til et niveau, der er lavere end G, og undervisningen på lærerseminariet og danskstudiet på universitetet foregår på et højere niveau end niveau A.

Overordnet beskrivelse af niveauerne

Niveau G ligger under FSA (Folkeskolens Afgangsprøve) og er en niveaubetegnelse, der anvendes for kursister på almen voksenuddannelse og i undervisning i dansk som andetsprog. Det svarer ca. til det en elev i folkeskolens 8. klasse skal kunne.

Niveau F ligger mellem FSA og FSU (Folkeskoleens Udvidede afgangsprøve).

Niveau E svarer til FSU.

Niveau D ligger mellem FSU og gymnasialt C-niveau.

Niveau C er identisk med gymnasialt C-niveau, dvs. svarende til 1.G-niveau.

Niveau B kan bedst beskrives som svarende til danskundervisningen i 2. G på gymnasialt niveau.

Niveau A svarer til 3. G niveau.

En præcis afgrænsning mellem niveauerne er ikke mulig. Men der er nogle bestemte form- og indholdsmæssige forhold, der ændrer sig, når niveauet bevæger sig op eller ned.

Som nogle hovedregler kan vi sige: Jo højere niveau,

• des mere læsestof indgår i pensum
• des flere forskellige genrer skal eleverne beskæftige sig med
• des mere ældre litteratur skal der læses
• des mere tid bliver der brugt på periodelæsning
• des flere enkeltværker (f.eks. romaner) skal der læses
• des flere skriftlige opgaver skal der skrives
• des længere opgaver stilles der krav om, i hvert fald hvad hovedopgaven angår
• des mere detaljeret skal eleven kunne analysere en tekst, både hvad angår tekstens genre, stilart, tematik, opbygning og sprog
• des flere forskellige metoder skal eleven kende til og kunne anvende, når en tekst skal analyseres
• des mere nuanceret skal perspektiveringen være, dvs. at der stilles større krav til elevens almen- og litteraturhistoriske viden, des højere niveau danskundervisningen foregår på
• des større skal elevens evne være til selvstændigt og velbegrundet at vurdere tekster

En konkret målestok for niveaustigning er fx kravet til den skriftlige hovedopgave. På niveau E skal opgaven fylde fra 4–6 sider, på niveau D fra 5–7 sider, på niveau C fra 6–8 sider osv.

Det er også værd at bemærke, at kravene til elevens tekstanalytiske evne stiger jo højere niveau, undervisningen foregår på:

• På niveau G, F og E handler det om, at eleven skal opnå færdigheder i at analysere.
• På niveau D drejer det sig om elementære færdigheder i metodisk analyse.
• På niveau C er ordet “elementær” røget ud, og der tales om færdigheder i metodisk tekstanalyse.
• På niveau B tales der om, at eleven skal videreudvikle sin evne til at foretage en metodisk tekstanalyse.

I bekendtgørelserne for de enkelte niveauer står der således vedrørende evnen til at analysere:

• Niveau F: at eleven opnår færdigheder i at analysere, fortolke og vurdere forskellige tekstformer
• Niveau E: Målet med undervisningen er, at udbygge målene fra niveau F.
• Niveau D: at eleven opnår elementære færdigheder i metodisk analyse, fortolkning og vurdering af forskellige tekstformer
• Niveau C: at eleven opnår færdigheder i metodisk tekstanalyse og er i stand til at perspektivere og give en begrundet vurdering af forskellige tekstformer inden for det udvidede tekstbegreb
• Niveau B: at eleven videreudvikler sin evne til at foretage en metodisk tekstanalyse med perspektivering og give en begrundet vurdering af forskellige tekstformer inden for det udvidede tekstbegreb

Dansk - niveau F

Undervisningens formål

Formålet med faget er, at eleven udvikler sin sproglige og kulturelle bevidsthed og kritiske sans, sine sprogfærdigheder og sin selv- og omverdensforståelse.

Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

1. styrker sine læsefærdigheder, herunder færdigheder i at anvende forskellige læsestrategier,
2. opnår færdigheder i at formulere sig skriftligt med sans for forskellige teksttypers former og muligheder,
3. udvikler den mundtlige og skriftlige formuleringsevne, herunder færdigheder i retskrivning og tegnsætning,
4. opnår kendskab til faglig metode, herunder redskaber til analyse af litterære og massekommunikative tekster samt billeder,
5. opnår færdigheder i at analysere, fortolke og vurdere forskellige tekstformer og sætte dem ind i en elementær sammenhæng af psykologisk, social, teknologisk eller kulturhistorisk art, og
6. styrker sin bevidsthed om sprogets brug og muligheder i sammenhænge af almen og erhvervsmæssig art.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og omfatter opgaver af forskellig art og omfang. Som fremstillingsformer indgår resumé, referat, beskrivelse, analyse, fri fremstilling og rapport.

Niveau E

Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at udbygge målene fra niveau F.

Der læses mindst 2 emner. I et emne skal der arbejdes med tekster, kommunikation og sprogbrug i relation til arbejdet i social- og sundhedssektoren. Det andet emne er valgfrit.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og omfatter opgaver af forskellig art og omfang. Som fremstillingsformer indgår resumé, referat, beskrivelse, analyse, fri fremstilling og rapport.

I tilknytning til arbejdet med det valgfrie emne udarbejder eleven en emneopgave, der indgår i den afsluttende prøve.

Emneopgaven er en skriftlig opgavebesvarelse på 4–6 maskinskrevne sider pr. elev.

Niveau D

Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at udbygge målene fra niveau E, og at eleven

1. opnår elementære færdigheder i metodisk analyse, fortolkning og vurdering af forskellige tekstformer,
2. får styrket evnen til kritisk læsning, vurdering og perspektivering af fagets områder.

Der læses mindst 2 emner. I et emne skal der arbejdes med tekster, kommunikation og sprogbrug i relation til arbejdet i social- og sundhedssektoren. Det andet emne er valgfrit.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og omfatter opgaver af forskellig art og omfang. Som fremstillingsformer indgår resumé, referat, beskrivelse, analyse, fri fremstilling og rapport.

I tilknytning til arbejdet med det valgfrie emne udarbejder eleven en emneopgave, der indgår i den afsluttende prøve.

Emneopgaven er en skriftlig opgavebesvarelse på 5–7 maskinskrevne sider pr. elev.

Niveau C

Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven:

1. opnår færdigheder i metodisk tekstanalyse og er i stand til at perspektivere og give en begrundet vurdering af forskellige tekstformer inden for det udvidede tekstbegreb,
2. udvikler sine kreative evner i arbejdet med sproglige udtryksformer,
3. udvider sit kendskab til sprogets forskellige funktioner i personlige, samfundsmæssige og erhvervsmæssige sammenhænge,
4. øger sin sproglige bevidsthed og sin evne til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt i både almene og erhvervsmæssige sammenhænge,
5. udvider sin historiske bevidsthed og sit almene erfaringsgrundlag, herunder forståelsen af sin egen kulturelle kontekst.

Der læses 3 eller flere emner, hvoraf et emne skal være en litterær periode, genre eller et forfatterskab, et emne elektroniske medier og et emne, der omhandler tekster, kommunikation og sprogbrug i relation til arbejdet i social- og sundhedssektoren.

Den samlede tekstlæsning omfatter mindst et hovedværk.

Skriftligt arbejde

Det skriftlige arbejde fordeles jævnt over forløbet og omfatter opgaver af forskellig art og omfang. Som fremstillingsformer indgår resumé, referat, beskrivelse, analyse, fri fremstilling og rapport.

I tilknytning til arbejdet med et af de obligatoriske emner i undervisningen udarbejder eleven en opgave, der indgår i den afsluttende prøve. Eleven vælger selv i hvilket af emnerne, der skrives opgave.

Emneopgaven er en skriftlig opgavebesvarelse på 6–8 maskinskrevne sider pr. elev.

Kilde til beskrivelsen af mål for niveau F, E, D og C: http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/B20010107305-REGL

Niveau B

Undervisningens mål

Målet med undervisningen er, at eleven

1. udvikler sin lyst og evne til at opleve og forholde sig reflekterende til litteratur og andre tekstformer inden for det udvidede tekstbegreb,
2. videreudvikler sin evne til at foretage en metodisk tekstanalyse med perspektivering og give en begrundet vurdering af forskellige tekstformer inden for det udvidede tekstbegreb,
3. videreudvikler sin evne til at formulere sin analyse, perspektivering og vurdering mundtligt og skriftligt,
4. kan udtrykke sig i et sikkert og varieret sprog i personlige, erhvervsmæssige og samfundsmæssige sammenhænge,
5. kan formulere sig hensigtsmæssigt i forskellige kommunikationssituationer,
6. udvider sit almene erfaringsgrundlag og herunder sin forståelse af den kulturelle sammenhæng, eleven selv er en del af og af dens historiske forudsætninger.

Kilde: http://us.uvm.dk/erhverv/eksamen/modulfag/dansk_modulfag.doc

Niveau A på HF

Formålet er, a) at de studerende udvikler deres sproglige, æstetiske og historiske bevidsthed, deres selvforståelse, fantasi og kritiske sans, b) at de studerende udvikler deres lyst og evne til at opleve skønlitteratur og andre udtryksformer, og til at læse engageret og reflekteret, c) at de studerende udvikler deres færdighed i at analysere, fortolke og vurdere, d) at de studerende udvikler deres historiske sans og deres kendskab til den kulturelle og åndshistoriske udvikling i Danmark, og e) at de studerende udvikler deres evne til at reflektere over sproget og udvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og dermed deres mulighed for individuel og social udfoldelse.

Kilde: http://us.uvm.dk/gymnasie/almen/lov/bekhf/bilag3.htm

Niveau A på gymnasiet (Almengymnasial uddannelse)

Obligatorisk niveau (A-niveau)

1. Undervisningsmål

1.1 Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige, æstetiske og historiske bevidsthed, deres omverdensforståelse, selvforståelse, fantasi, kritiske sans og formuleringsevne.

1.2 De overordnede mål for danskundervisningen er, at

• eleverne udvikler deres lyst og evne til at opleve digtning og andre udtryksformer og skærper deres æstetiske opmærksomhed
• eleverne opnår færdighed i at analysere, fortolke og vurdere tekster
• eleverne opnår færdighed i at analysere, fortolke og vurdere massekommunikative udtryksformer
• eleverne udvikler deres historiske sans og får viden om den danske litteraturs historie med vægt på samspillet mellem litteratur, kultur og samfund
• eleverne opnår færdighed i at reflektere over sproget og udvikler deres mundtlige og skriftlige sprogfærdighed og dermed deres mulighed for individuel og social udfoldelse.

Kilde: http://us.uvm.dk/gymnasie//almen/lov/bilag4.htm

Niveau A på HTX

Kapitel 6 § 20:

I dansk niveau A er det overordnede mål, at eleven arbejder med forskellige tekstgenrer og kommunikationsformer i en historisk og samfundsmæssig sammenhæng og uddyber kendskabet til væsentlige kulturelle strømninger og problemstillinger i samtiden og den nærmeste fortid, herunder teknologiske og etiske problemstillinger, så eleven

• udvikler evnen til at læse på en engageret, reflekteret og kritisk måde og herunder øger sin analytiske evne og sin æstetiske sans,
• udvikler evnen til at udtrykke sig mundtligt og skriftligt på en varieret og præcis måde i forskellige situationer og i uddannelsens forskellige fag samt øger den generelle bevidsthed om sprog og sprogbrug,
• kan anvende og forholde sig kritisk til forskellige kommunikationsformer og informationer i samfundet, herunder informationssøgning og elektronisk kommunikation.

Kilde: http://pub.uvm.dk/2003/dansksystem/1b.html

Niveau A på HHX

Kapitel 9 § 18:

I dansk er formålet med undervisningen, at eleven udvikler sin evne til at bruge sproget præcist og nuanceret og udvikler sin tekstforståelse gennem oplevelse af og arbejde med skønlitteratur og andre tekstformer. Endvidere er formålet, at eleven opnår forståelse af den kulturelle sammenhæng, eleven selv er en del af, og af dens historiske forudsætninger. Endelig er formålet, at eleven udvikler sin personlighed, herunder sin kreativitet og sin forståelse af tilværelsen.

Uddrag af publikationen “Råd og vink om hhx” fra Undervisningsministeriet, november 2001:

Tekstforståelse

Tekstanalysen er danskfagets overordnede metodiske mål. Den skal udvikle elevens evne til med udbytte at læse forskellige tekster. Da tekstanalysearbejdet på mange måder udgør vejen, ad hvilken elevens formuleringsevne styrkes, vil den største del af undervisningen komme til at dreje sig herom, uanset hvilket undervisningsforløb klassen arbejder med.

Selv om den umiddelbare oplevelse og fascination af f.eks. en kunstnerisk tekst har stor betydning, er tekstanalysen stadig det vigtigste led i arbejdet med tekstforståelse.

Definition og forløb

Arbejdet med tekstforståelsen falder naturligt i tre faser: en analyse, en perspektivering og en vurdering.

Analysen består af detail-iagttagelser vedrørende form og indhold og af en sammenkædning af disse til en bestemmelse af tekstens tematik og værdier.

En perspektivering sætter den analyserede tekst ind i en litterær, samfundsmæssig, historisk, psykologisk, stilistisk, tematisk eller genremæssig sammenhæng.

Vurderingen er elevens argumenterede formulering af sin opfattelse af det bearbejdedes form og indhold: dialogen med teksterne.

Metodisk tekstanalyse

Bekendtgørelsen kræver, at elevens tekstarbejde skal foregå ved hjælp af faglige metoder, og det udvidede tekstbegreb rejser umiddelbart et krav om inddragelse af flere metoder, idet der er tradition for at vælge analysemetode ud fra den type tekst, der skal behandles.

Det er dog vigtigt, at eleverne erkender, at alle analysemetoders mål er at komme bag om og ind under en teksts overfladestruktur, dvs. at bevæge sig fra den manifeste til den latente tekst.

Arbejdet med forskellige metoder bør selvfølgelig ikke blive en mekanisk tekstgennemgang ved hjælp af analysemodeller. På den anden side er det heller ikke tilfredsstillende, hvis elevens tilgang til teksterne efter 3. år udelukkende består i en ureflekteret, oplevelsesorienteret læsning.

En metodisk tekstanalyse bør være forholdsvis stringent og uden utilsigtede modsigelser; og den bør udfoldes i en faglig terminologi. Den skal ikke nødvendigvis være udtømmende og give færdige svar på alt. Den må tværtimod gerne være problematiserende og rejse spørgsmål.

Det må være den enkelte lærers vurdering, om analyseskemaer kan fremme den ønskede analyseevne, eller om de vil få eleverne til at stå i stampe. Der er i hvert fald den risiko, at eleverne kritikløst anvender skemaerne som en slags afkrydsningsformularer. Sådan en anvendelse vil ikke være fagligt tilfredsstillende, snarere afsløre en elevs manglende faglige forståelse. En punktvis undersøgelse kan f.eks. resultere i intetsigende udsagn som: “Der er ingen symboler i teksten”, netop fordi analyseskemaet selvfølgelig har et spørgsmål om symboler.

Målet, som ikke alle elever kan forventes at nå i fuldt omfang, må være at kunne demonstrere en tekstforståelse, der kan beskrives som en ’lydhørhed’ på den enkelte teksts præmisser.

Da eleverne møder med vidt forskellige analyseforudsætninger og undertiden også med forskellige opfattelser af samme fagtermer, er det fornuftigt at starte med at skabe en fælles terminologisk platform, hvorfra det videre arbejde kan planlægges.

Kilde: http://us.uvm.dk/gymnasie//erhverv/generelt/raadogvink/haeftedanskhhx/

Beskrivelse af indholdet i DANSK - niveau A, HHX:

Det er et 3-årigt fag, der både er mundtligt og skriftligt.

Emnekredse:

Dansk skal på de 3 år indeholde 5 emnekredse.

En emnekreds er en samling af primærtekster (f.eks. noveller, avistekster) heraf mindst et hovedværk og en række sekundærtekster (baggrundstekster).

Et hovedværk er en roman, novellesamling, digtsamling, skuespil eller evt. en film.

Mindst 2 emnekredse skal være tidsperioder, heraf skal mindst en være fra før 1870.

En af emnekredsene skal bestå af tekster fra den nyeste tid (dvs. de sidste 10 år).

En af emnekredsene skal behandle massekommunikation.

En emnekreds kan også være indenfor forfatterskab, genre eller tema.

Emner:

Ud over emnekredsene skal der i dansk være minimum 3 emner. Her skal der ikke læses et hovedværk.

Der skal være et sprogligt emne.

Der skal være et emne bestående af 15–20 tekster, der repræsenterer de sidste 350 års litteratur.

Informationsteknologi:

Der indgår bl.a. analyse af multimedietekster, f.eks. hjemmesider.

Skriftlig fremstilling:

Der skal på 1. år afleveres 7 stile, på 2. år 4 stile samt en danskrapport og på 3. år 8 stile. 10–25 % anvendes til redigering, omskrivning mv.

Kilde: http://www.vejenhs.dk/dansk_fagbeskrivelse.php

Niveau G

Niveau G er lidt specielt i den forstand, at det kun er et niveau der opereres med inden for det, der kaldes almen voksenuddannelse og undervisning i dansk som andetsprog.

Niveau G - Almen voksenuddannelse

Undervisningens mål er, at kursisten har:

• viden om det danske sprog og dets brug i forskellige sammenhænge,
• færdigheder i at læse, skrive, tale og lytte,
• færdigheder i at opfatte, karakterisere og vurdere samspillet mellem indhold og form gennem arbejde med sprog, kommunikationsformer, litteratur og medier,
• færdighed i at afgrænse og redegøre for enkle problemstillinger,
• færdighed i at udtrykke følelser, tanker, viden og synspunkter mundtligt og skriftligt i en sikker og varieret form, afpasset efter indhold og situation,
• forståelse af teksters samspil med kulturhistoriske forhold,
• hensigtsmæssige arbejdsvaner.

Indhold

Med udgangspunkt i kursisternes forudsætninger arbejdes der med fagets indhold i sådanne sammenhænge, at oplevelse, tilegnelse af viden, færdighedsindlæring og perspektivering i videst muligt omfang integreres i funktionelle helheder. I tilknytning hertil indgår udadrettede aktiviteter.

Undervisningen omfatter:

• mundtlig og skriftlig fremstilling,
• tekstlæsning,
• sproglære.

I undervisningen indgår bl.a.:

• fortælling, beskrivelse, referat, resumé, beretning, studie- og notatteknik, teksters opbygning, udarbejdelse af oplæg, kommunikation samt skriftlig fremstilling,
• læsestrategier og teksttilegnelse inden for forskellige genrer - herunder billedmæssige - samt perspektivering til tekstens samtid og til andre tekster med inddragelse af kursistens egen viden og erfaring,
• sætningsbygning og sætningsanalyse, ordklasser, retstavning og tegnsætning.

Niveau G - Dansk som andetsprog

1. Formål

Formålet med undervisningen er at sikre kursisten mulighed for at øge sin viden om og forståelse af dansk sprog og kultur. Undervisningen skal fremme kursistens mulighed for at udvikle læse- og skrivelyst samt sprogligt engagement og give kursisten grundlag for at opfatte og anvende sproget som oplevelses-, forståelses-, udtryks- og meddelelsesmiddel.

2. Mål

Undervisningens mål er, at kursisten har:

• viden om det danske sprog og dets brug i forskellige sammenhænge,
• færdigheder i at læse, skrive, tale og lytte, samt i at opfatte, karakterisere og vurdere samspillet mellem indhold og form gennem arbejde med sprog, kommunikationsformer, litteratur og medier,
• færdighed i at afgrænse og redegøre for enkle problemstillinger,
• færdighed i at udtrykke følelser, tanker, viden og synspunkter mundtligt og skriftligt i en forståelig og varieret form, afpasset efter indhold og situation,
• forståelse af teksters samspil med kulturhistoriske forhold,
• hensigtsmæssige arbejdsvaner.

3. Indhold

Undervisningen tager udgangspunkt i kursistens forudsætninger, og der arbejdes med fagets indhold i sådanne sammenhænge, at oplevelse, tilegnelse af viden, færdighedsindlæring og perspektivering i videst muligt omfang integreres i funktionelle helheder. I tilknytning hertil indgår udadvendte aktiviteter.

Undervisningen omfatter:

• mundtlig og skriftlig fremstilling,
• tekstlæsning,
• sproglære.

I undervisningen indgår:

• arbejdet med kursistens sproglige udvikling og udtale samt udbygning af ordforråd og sproghandlingsrepertoire,
• fortælling, beskrivelse, referat, resumé, beretning, studie- og notatteknik, teksters opbygning, udarbejdelse af oplæg, kommunikation samt skriftlig fremstilling,
• læsestrategier og teksttilegnelse inden for forskellige genrer, herunder billedmæssige, samt perspektivering til tekstens samtid og til andre tekster med inddragelse af kursistens egen viden og erfaring samt til forskellige historiske, kulturelle og samfundsmæssige aspekter,
• udvikling af kursistens skriftsprog afpasset efter indhold og situation, herunder sætningsbygning, sætningsanalyse, ordklasser, retstavning og tegnsætning.

Kilde til oplysning om niveau G: http://pub.uvm.dk/1999/danskdansk/12.htm