Fantastisk og realistisk fiktion

Oversigt over forskellen mellem realistisk og fantastisk fiktion: hvad 'realistisk' betyder, hvordan en realistisk tekst adskiller sig fra en fantasifuld tekst, og hvilke karakteristika hver form har.

Fiktionstekster kan grundlæggende set inddeles i to grundformer:

  • Den realistiske tekst
  • Den fantastiske tekst

At en tekst er “realistisk” betyder, at den skildrer en opdigtet virkelighed, der er genkendelig i forhold til den faktiske virkelighed og hvis handlingsforløb sandsynligvis godt kunne ske i virkeligheden.

Mette Nordentoft har skrevet i en artikel: “Stil og sprog i børnebøger”, at:

”En realistisk bog er ikke sand, men sandsynlig - den giver et livsbillede som er typisk for nogen i virkelighedens samfund.” (s. 98).


At en tekst er “fantastisk” betyder, at den skildrer en opdigtet virkelighed, der ikke er genkendelig i forhold til den faktiske virkelighed og hvis handlingsforløb sandsynligvis ikke kunne ske i virkeligheden.

En fantastisk tekst kan være en, hvor magien er til stede enten i form af magiske figurer eller magiske begivenheder. Det uforklarlige og miraklet er muligt, og naturens love kan brydes.

Den kan godt indeholde visse elementer fra en dagligdags realistisk verden, men dens dominerende kendetegn er altså de fantastiske elementer, dvs. det sælsomme, forunderlige, det virkelighedsfremmede og måske det overnaturlige.


Til Analyse af roman/novelle