I enhver tekst udtrykkes nogle negative eller positive livsholdninger, nogle holdninger til hvilke normer og livsværdier, der er gode og dårlige, rigtige og forkerte.
Dette punkt handler derfor om at undersøge, hvilke normer og livsværdier, der mere eller mindre åbenlyst udtrykkes en positiv eller negativ holdning til i teksten, og hvad disse holdninger eventuelt går ud på.
Ofte kan du få en ide om forfatterens holdninger ved at forholde dig til følgende spørgsmål:
- Hvilke personer udtrykkes der, mere eller mindre direkte, i teksten, en sympati og/eller en antipati for?
1a) Er der en af personerne i fortællingen, der fremstilles så sympatisk, at personen kan opfattes som forfatterens talerør, som en rollemodel for de livsværdier og idealer, forfatteren muligvis selv står for?
1b) Er der omvendt en anden af personerne, der fremstilles så usympatisk, at denne kan opfattes som en, der repræsenterer en livsholdning, nogle livsværdier, forfatteren må formodes at tage afstand fra?
-
Hvilken positiv eller negativ holdning udtrykker forfatteren, direkte eller indirekte, til de temaer, der behandles i teksten?
-
Hvilket budskab antydes eventuelt i forfatterens valg af titel?
-
Hvilket budskab antyder forfatteren eventuelt ved at lade fortællingen slutte på en bestemt måde?
Et eksempel
I tilfældet “Glansbilleder” er fortællerens sympati vel fordelt nogenlunde sådan her:
I novellen er der sat særligt fokus på temaet fordomme og de negative konsekvenser, fordomsfulde tanker og handlinger medfører.
Fortællerens hensigt med at tage emnet fordomme op til debat er sandsynligvis, at hun vil anskueliggøre følgende problem for os læsere:
Når vi betragter virkeligheden gennem fordomsfulde briller, så ser vi ikke virkeligheden, sådan som den rent faktisk er, men sådan som vi fejlagtigt tror eller er blevet manipuleret til at tro, at den er.
Dette eksemplificeres både ved de forbipasserende i novellens indledning, der knuger deres tasker, når de går forbi den unge mand, fordi de opfatter ham som en trussel, og ved den forbipasserende til sidst, der fejlagtigt og fordomsfuldt tolker den unge mands adfærd som pervers.
Den værdiforestilling, fortælleren udtrykker, er måske noget i retning af:
- Fordomme tegner et forkert, et falsk billede af virkeligheden.
Eller vi kunne sige: Fortælleren vil have os til at forstå, at denne novelle ikke bare handler om en ung mand, der er blind, men om at fordomme gør os alle blinde.
Titlen “Glansbilleder” kan fortolkes som fortællerens antydning af,
- at den faktiske virkelighed ikke er “et glansbillede”, men ofte barsk og umenneskelig (som virkeligheden er for den unge mand og pigen), og
- at drømmen om en “god” verden er lige så virkelighedsfjern og lige så urealistisk som glansbilledets forskønnede gengivelse af en eventyrlig virkelighed.
I slutningen af “Glansbilleder” konkluderer den unge blinde mand:
“Der var netop plads til dem begge to (ham og hunden, min anmærkning) indenfor glasburets tynde vægge og det havde været en fejltagelse at tro, at der skulle have været plads til flere.”
Når fortælleren har valgt netop denne måde at slutte på, udtrykker hun indirekte sin egen pessimistiske livsholdning, der kan sammenfattes i følgende formulering:
Èt er at håbe på, at “det gode” vinder; noget andet er, at det som regel er “det onde”, der gør det.
Måske kan vi også skimte en anden pointe, som indirekte udtrykker fortællerens budskab:
Den unge blinde mands “projekt” går tilsyneladende ud på, at han mener at kunne forbedre sin livssituation ved at lukke flere personer ind i sit “glasbur”. Men hvad er reelt forskellen på at isolere sig alene og at isolere sig sammen med andre? Faktisk forsøger han ikke at bryde sin isolation, han forsøger bare at få pigen til at isolere sig sammen med ham ("…indenfor glasburets tynde vægge.").
Måske antyder fortælleren hermed, at det enkelte menneske selv har et medansvar, hvis det skal lykkes at blive socialt integreret? Det må være parat til at forandre sig, at forlade sit bur og gå verden i møde med åbne arme. Spørgsmålet er så bare om verden er parat til at forandre sig og, med åbne arme, komme det menneske i møde, der skiller sig ud fra mængden? Fortællerens svar herpå er som nævnt negativt.