Eksplicit betyder åbenlys, direkte eller klar.
Vi taler om eksplicit sprog, når en modtager kan forstå en meddelelses fulde betydning uden at have andre oplysninger end meddelelsen selv.
En meddelelse i eksplicit sprog indeholder altså ikke en skjult og underforstået betydning; den stiller ikke krav til modtageren om at have en særlig viden på forhånd. Den eksplicitte meddelelse skal ikke fortolkes, fordi meningen fremgår åbenlyst. Det eksplicitte sprog er et typisk kendetegn ved mange sagprosatekster.
Implicit betyder skjult, men underforstået eller indirekte. Vi taler om implicit sprog, når en meddelelse indeholder en underforstået betydning, som ikke fremgår åbenlyst og direkte, men som modtageren må fortolke sig til ud fra en viden, han har i forvejen. Det implicitte sprog er et typisk kendetegn ved opdigtede tekster.
Den amerikanske forfatter Ernest Hemingway (1899–1961) udtalte i et interview til magasinet Esquire i 1934:
“Jeg prøver altid på at skrive efter isbjergsprincippet. Der er syv ottendedele af det under vand for hver del der ses.”
De fleste forfattere gør ligesom Hemingway: De gemmer informationer “mellem linjerne”. De skriver i implicit sprog.
Når informationer er, helt eller delvist, skjulte, bliver vi nødt til at hive dem frem fra deres gemmer.
Vi er nødt til at finde ud af, hvad det er, der er underforstået. Vi må sætte ord på tekstens implicitte informationer, så de bliver til mere eksplicitte informationer. Ellers kan vi ikke forstå, hvad der bliver sagt eller skrevet.
Her er nogle implicitte udsagn fra “Glansbilleder”, som læseren er nødt til at gøre mere eksplicitte for at forstå den egentlige betydning:
(Ofte læser vi “mellem linjerne” uden at være så bevidste om, at vi gør det. Vi omformer helt automatisk det implicitte sprog til en eksplicit betydning, vi kan forstå.)
Når vi skal analysere og fortolke en tekst, er det imidlertid vigtigt, helt bevidst at rette sin opmærksomhed mod de særlige sætninger eller afsnit, der indeholder underforståede betydninger. En sådan bevidst opmærksomhed vil nemlig ofte medføre, at vi får øje på nogle skjulte informationer, vi ellers ikke ville have fået øje på.
NOTABENE! Når vi skal udarbejde en personkarakteristik taler vi om direkte personbeskrivelse, når en persons karaktertræk fremstilles utvetydigt og åbenlyst, og om indirekte personbeskrivelse, når en persons karaktertræk fremstilles “mellem linjerne” på en ikke-åbenlys, men underforstået måde. Læs uddybende om dette HER!