Periode: 1550–1570
Definition
Senrenæssancen opfattes ikke som en selvstændig stil eller periode af alle. Den kan dog beskrives som en malerisk tendens, der afrunder renæssancens stræben efter harmonisk ligevægt, lovbundethed og en “skøn” orden med rødder i antikkens kunst og idealer. I praksis illustreres senrenæssancen ofte gennem værker af Paolo Veronese fra perioden ca. 1550–1570.
Eksempel
Paolo Caliari, kendt som Veronese (1528–1588):
“Bryllupsfesten ved Cana”, 1562–1563
I dette maleri, der måler næsten 7 gange 10 meter, siges mange af de venetianske mestre inden for malerkunsten at være afbildet som musikere i forgrunden. Man skulle bl.a. kunne genkende Titian, Jacopo Bassano, Tintoretto og Veronese selv. Veronese siges at være musikeren klædt i hvidt.
Billedet har fungeret som et markant eksempel på senrenæssancens storslåede kompositioner og dekorative rigdom.
Sideløbende med højrenæssancens sidste årtier og med senrenæssancen udvikles stilarten Manierisme.