Indhold
- Indledning
- Primær-, sekundær- og tertiærfarver
- Farvekontraster
- Egenkontrasten
- Kontrast mellem lys og mørke
- Kontrast mellem kulde og varme
- Komplementærkontrast
- Simultankontrast
- Kvalitetskontrast
- Kvantitetskontrast
- Farveharmonier
- Farvesymbolik
Links til andre hjemmesider om farver
0. Indledning
Farver er omkring os overalt i vores omgivelser. Vi lever med farver til hverdag og fest, farver på vores møbler, tøj, mad, vægge, huse, gader, i kunsten, i medierne, fx i blade, TV, biografen, på computeren osv.
Farver har stor betydning for vores sanse- og følelsesmæssige, vores intellektuelle og æstetiske (skønhedsmæssige) oplevelse. I en bog fra 1996, “Brug farverne bevidst”, sammenfatter arkitekt og psykoterapeut Lene Bjerregaard, hvorledes bestemte farver kan påvirke os:
| Farver | Farvepåvirkning |
|---|---|
| RØD | Aktiverende, varm, kærlighed, aggression, udadvendt |
| ORANGE | Glæde, udadvendt, opmuntrende, aktiverende |
| GUL | Stimulerer logisk tankegang og glæde |
| GRØN | Beroligende, harmoniserende, styrker selvkontrol |
| TYRKIS | Kølende, forfriskende, beroligende |
| BLÅ | Fremmer koncentrationen, fordybelse, ro, afslapper musklerne |
| VIOLET | Uro, nervøsitet, angst, depression, intuition, åndelige tanker |
| ROSA | Dæmper angst, stress og aggression |
| HVID | Neddæmpende, tomhed |
| GRÅ | Depression, balance, elegance |
| SORT | Pessimisme, depression |
| BRUN | Stagnation, stabiliserende, tryghed |
Billedets afsender (maleren, fotografen, reklamedesigneren, filmfotografen mv.) er sædvanligvis meget opmærksom på farvevalget, fordi det kan have afgørende indflydelse på:
- hvilken stemning/atmosfære, der opleves i den situation billedet viser
- hvilke følelser, der vækkes hos modtageren
- modtagerens æstetiske oplevelse
- modtagerens fornemmelse af rum (dybde i billedet)
- hvilke elementer i billedet, der tillægges særlig opmærksomhed
Ligesom ord kan også farver siges at være positivt eller negativt ladede. De kan være:
- positivt ladet i den forstand, at de understreger eller forstærker en lys, let, frisk, varm og positiv stemning
- negativt ladet i den forstand, at de understøtter eller forstærker en tung, sørgmodig, kold eller uhyggelig stemning
Man kan karakterisere farverne i et billede som enten naturalistiske eller ekspressionistiske.
Naturalistiske farver kan defineres som en realistisk gengivelse af farver, dvs. at farver i et billede ser ud som de farver, beskueren ville have set, hvis den situation billedet beskriver var foregået i virkeligheden.
Ekspressionistiske farver kan defineres som en ikke-realistisk gengivelse af farver, dvs. at farver i et billede ikke ser ud som de farver, beskueren ville have set, hvis den situation billede beskriver var foregået i virkeligheden.
Mit udgangspunkt for den nedenstående gennemgang af farver er schweizeren Johannes Itten (1888–1967) og hans farvelære, som bl.a. formuleres i bogen “Farvekunstens elementer”. Han har konstrueret den tolvdelte farvecirkel, som præcist fortæller noget om farvernes kendetegn og indbyrdes forhold.
Se cirklen HER!
Når vi taler om farver i forbindelse med billedanalysen, er det bl.a. værd at lægge mærke til følgende:
1. Primærfarver, sekundærfarver og tertiærfarver
Tre farver, primærfarverne, er udgangspunktet for alle andre farveblandinger. Det er gul, blå og rød. Disse farver kaldes også de tre grundfarver.
De såkaldte sekundærfarver finder vi ved at blande grundfarverne: violet (rød + blå), orange (rød + gul) og grøn (blå + gul).
Fortsætter vi med at blande grundfarver med sekundærfarver ender vi med de seks tertiærfarver: gulorange, rødorange, rødviolet, blåviolet, blågrøn og gulgrøn.
Alle disse farver kaldes kulørte farver. Sort, hvid og grå kaldes neutrale farver. Kendetegnet for sort er, at alle lysets stråler absorberes; for hvid er, at alle lysets stråler reflekteres, så det i princippet er farveløsheden, der er tilbage.
2. Farvekontraster
Der er tale om en kontrast mellem farver, når der imellem farver, som sammenstilles i samme billede, er en tydelig forskel. Det kan være forskel i virkning, fordi der er forskel på hvor meget farverne kvantitativt fylder, forskel i mætning og klarhed, i lyshed, i “temperatur” osv.
Johannes Itten har opstillet en oversigt over farvers særlige kontrastforhold. Itten nævner syv særlige farvekontraster:
1) Egenkontrasten
Enhver farve har sin egen “strålekraft” - den klarhed, hvormed farven fremtræder i sammenligning med andre farver. Jo mere mættet og ren farven er, jo større strålekraft. Jo tættere farven er på den rene primærfarve, desto større strålekraft og jo kraftigere tiltrækker den synets opmærksomhed.
Primærfarvernes egenkontrast (strålekraft) er stærkest, derefter sekundærfarverne og til sidst tertiærfarverne. Hvis en farve står sammen med hvidt, svækkes egenkontrasten; hvis den står sammen med sort, forstærkes den.
Hvis farvernes egenkontrast skal udnyttes fuldt ud i et billede, bør der være mindst tre farver med stor forskel i strålekraft til stede.
Se andet eksempel!
2) Kontrasten mellem lys og mørke
Kontrastforholdet mellem lyse og mørke farver kan bruges til at tiltrække opmærksomhed til elementer malet i lysere farver eller for at signalere symbolik. Forskellen mellem lyst og mørkt kan symbolsk forstås som modsætningen mellem liv og død, glæde og sorg, dag og nat osv.
Den største kontrastvirkning er mellem de neutrale farver sort og hvid. Men også mellem kulørte farver kan kontrasten mellem lys og mørke bruges som virkemiddel. Den stærkeste kontrast er mellem gul og violet.
Se maleri af Paul Klee.
3) Kontrasten mellem kulde og varme
Ifølge Itten er det videnskabeligt bevist ved forsøg med både mennesker og dyr, at blå farver dæmper blodomløbet (sænker legemstemperaturen), mens røde farver har den modsatte virkning. I et rum med blå vægge fornemmer mennesker temperaturen lavere end i et rum med røde vægge. Blålige og grønlige farver virker kølige; gullige og rødlige farver virker varme.
Den stærkeste kulde-varme-kontrast er mellem blågrøn og rødorange. De kolde og varme farver kan i nogle tilfælde have indflydelse på beskuerens følelsesmæssige stemning.
Ifølge Itten kan de kolde og varme farver have disse karakteristika:
| Kolde (blålige/grønlige) | Varme (gullige/rødlige) |
|---|---|
| Kold | Varm |
| Skyggefuld | Solrig |
| Gennemsigtig | Uigennemsigtig |
| Beroligende | Ophidsende |
| Tynd | Tæt |
| Æterisk (luftig) | Jordnær |
| Fjern | Nær |
| Let | Tung |
| Fugtig | Tør |
Om de kolde farver rent faktisk også virker kolde afhænger af sammenhængen. I et billede med både blålige/grønne og gullige/rødlige farver vil der typisk opleves en temperaturforskel. Motivets karakter har også stor indflydelse på oplevelsen af kølighed eller varme.
Se fx eksempler af Michael Kvium.
4) Komplementærkontrasten
Komplementærkontrasten er mellem to farver, som ligger diametralt modsat hinanden i farvecirklen. Hvis de står ved siden af hinanden i et billede, forøges begge farvers strålekraft til det højeste niveau. Blandes de sammen, ophæves deres virkning og bliver til en neutral gråsort farve.
Der findes kun én eneste komplementærfarve til hver farve. Komplementærparene er:
Komplementærpar
- Gul - Violet
- Gulorange - Blåviolet
- Orange - Blå
- Rødorange - Blågrøn
- Rød - Grøn
- Rødviolet - Gulgrøn
Rødviolet og gulgrøn danner den stærkeste komplementærkontrast.
Virkninger ved brug af komplementærfarver i samme billede:
- Særlige billedelementer fremhæves, fordi kontrasten øger deres strålekraft.
- Øjet kan opfatte billedet i ro og balance, hvis komplementærfarverne findes i det rette mængdeforhold.
- Hvis kontrastfarverne findes i et bestemt ubalanceret mængdeforhold, kan motivet opleves forvirrende og uroligt.
Se eksempler fra François Boucher, Henri Matisse og Vincent van Gogh.
5) Simultankontrasten
Simultankontrasten er et optisk bedrag: beskuerens øjne ser farver, som faktisk ikke er der, fordi øjet samtidig forsøger at skabe balance ved at fremmane farvens kontrastfarve. Dette sker automatisk.
Hvis en neutral grå placeres på en primær- eller sekundærfarve, vil den grå få karakter af farvens komplementærfarve: neutral grå på rødt vil derfor se grønlig ud; neutral grå på gul vil se violetagtig ud.
Hvis der er ubalance mellem komplementærfarverne i et billede, kan øjet blive forstyrret i en grad, så der skabes en tilsyneladende bevægelse i billedet, som ikke eksisterer.
Se simultankontrasten i malerier af James Whistler.
6) Kvalitetskontrasten
Kvalitetskontrasten er kontrasten mellem mættede/rene og mindre mættede/mindre rene farver. Hvis en mættet farve blandes med hvidt, får den som regel en koldere, lettere eller friskere karakter. Hvis den brækkes med sort, fratages den en del af sin lyskarakter og strålekraft, hvilket kan virke stemningstyngende, stabiliserende eller beroligende.
Hvis kvalitetskontrasten dyrkes i et billede, så en mættet farve findes i både lysere og mørkere nuancer, kan der skabes spændende virkninger. Man kan også blande den mættede farve med gråt eller med farvens komplementærfarve.
Se andre eksempler.
7) Kvantitetskontrasten
Kvantitetskontrasten handler om kontrasten mellem størrelsen af to eller flere farveflader - modsætningen mellem stor og lille flade. Om denne kontrast opleves som i balance afhænger af forskellen i farvefladernes størrelse og i farvernes lyshed eller dybdevirkning.
Farver har forskellige lyshedsværdier. Goethe målte lyshedsværdier for forskellige farver og fandt denne rækkefølge (højeste tal angiver højeste lyshedsværdi):
| Farve | Lyshedsværdi |
|---|---|
| Gul | 9 |
| Orange | 8 |
| Rød | 6 |
| Grøn | 6 |
| Blå | 4 |
| Violet | 3 |
Den største lyshedskontrast findes altså mellem gul (9) og violet (3). Farvers lyshed er ikke statisk; i samspil med hvide eller sorte flader kan en farves oplevede lyshed ændre sig.
Farver kan også skabe dybdevirkning: blålige og grønlige farver har tendens til at træde i baggrunden i forhold til rødlige eller gullige farver. Mørkere farver opleves ofte som baggrund i forhold til lysere, der træder frem.
Ofte vil flere kontrastfunktioner være til stede i samme billede. Det er interessant at overveje, hvilke kontrastforhold der er dominerende, og hvilken virkning det giver. Fx når en kold og en varm komplementærfarve sammenstilles: hvis rødorange og blågrøn findes i samme billede fordobles kontrastvirkningen, fordi disse farver både er hinandens farvekontrast og temperaturkontrast.
3. Farveharmonier
Når farvekontrasten opleves i særlig balance, taler vi om farveharmoni.
Monokromatisk harmoni: Fremkommer ved at sammensætte en farve med den samme farve tilsat hvid eller sort (tone i tone). Denne harmoni er den roligste og mest anvendte.
Analog harmoni: Fremkommer ved at vælge en farve på farvecirklen plus den farve, der ligger til højre eller venstre for denne. Harmonien virker ofte sikker og rolig. Det er en sammensætning af nabofarver i kredsen.
Komplementær harmoni: De komplementære farver forstærker hinandens strålekraft. Kontrasten virker bedst, hvis der ikke er lige meget af hver. En særlig virkning fremkommer, når den ene komplementærfarve er lys og den anden mørk.
Geometrisk bestemt harmoni: Ved indtegning af en geometrisk figur i farvecirklen (trekant, firkant etc.) peger figurens hjørner på bestemte farver. Sammenstilles disse opstår en harmonisk farveakkord. Fx harmonisk tveklang (komplementærpar), harmoniske treklange (tre farver udpeget af en trekant) og harmoniske firklange (rektangel/kvadrat).
4. Farvesymbolik
Farver har ofte en symbolsk betydning, der rækker ud over deres funktion som stemningsskabende eller dekorativt virkemiddel. Gennem århundreder er farver i arkitektur, dekorationskunst, litteratur og billedkunst blevet brugt som tegn eller symboler med særlig betydning.
Den symbolske betydning afhænger af sammenhængen og kan variere mellem historiske perioder og kulturområder (fx kristendom, jødedom, islam, buddhisme osv.).
Nogle typiske symbolske betydninger er nævnt tidligere i tabellen over farver og deres påvirkning.
Se eksempel på farvesymbolik i en reklame og i et kunstbillede.
Links til andre hjemmesider om farver
html.dk
emu.dk
beta45.de
itu.dk
netspirit.dk
idamarie.dk
visible.dk
uni-mannheim.de
susanne…dk
Tysk farveleksikon