Reklame: Genre og undergenrer

Kort vejledning til analyse af reklametekster: hvordan man fastslår hovedgenre, identificerer undergenrer (avisreklame, bladreklame, tryksagsreklame, plakat) og skelner mellem kommercielle og ikke-kommercielle reklamer.

1. Hovedgenre

Konstater for at være på den sikre side, om det er en sagprosatekst, fiktionsprosatekst eller faktionstekst, du har foran dig.

2. Undergenrer

Er det en:

a. Reklame fra et trykt medie:

  • Avisreklame i et dagblad, en weekendavis eller lokal/regional ugeavis/distriktsblad?
  • Bladreklame i et ugeblad, fagblad, månedsmagasin eller andet tidsskrift?

b. Tryksagsreklame, fx fra en husstandsomdelt reklame?

c. Plakat eller trafikreklame, fx på plakatsøjle ved togstation, på bussen, mv.?

d. En kommerciel eller ikke-kommerciel reklame.

En kommerciel reklame er en reklame for en bestemt vare eller et image, med det formål at tjene penge på efterfølgende salg af afsenderens produkt(er).

En ikke-kommerciel reklame er en reklame, ofte en informationskampagne, fra en organisation, der samler ind til velgørende formål eller vil gøre opmærksom på en bestemt sag, eller fra en offentlig myndighed, der vil have dele af eller hele befolkningen til at ændre vaner, fx at sænke farten i trafikken, drikke mindre alkohol, ryge mindre, bruge kondom, spise sundere, osv.

Se eksempler på ikke-kommercielle reklamer HER!