Historisk tid betegner den historiske tidsperiode, fortællingens begivenhedsforløb skal forestille at foregå i.
Når det kan være en god idé at forholde sig til, hvilken tid en historie foregår i, er det fordi det ofte giver forudsætninger for at forstå baggrunden for, at personer tænker og handler, som de gør – hvorfor de fx klæder sig og taler, som de gør.
Når du skal vurdere, om der er særlige tidstypiske træk, som peger i retning af en bestemt tidsperiode, kan du kigge efter “tidsmarkører”, fx:
- særlige ord eller vendinger, der hører en særlig tid til.
- autentiske (= virkelige) personer eller begivenheder, der refereres til i teksten.
- tøjmode, en boligs udseende og indretning, priser på varer og lignende, der antyder, at historien foregår i et særligt tiår.
Ofte vil vi opleve, at forfatteren ikke har gjort ret meget ud af at knytte handlingen til en helt bestemt tidsperiode. Det er der sædvanligvis en mening med.
Når tidsmarkørerne er få og/eller upræcise, giver det nemlig fortællingen et præg af tidløshed.
Pointen i dette er ofte, at forfatteren
- dels vil understrege, at det ikke er selve tiden, men det der foregår i den, der er vigtig,
- dels vil sende signal om, at de særlige konflikter fortællingen handler om, i princippet kan være foregået og kan foregå når som helst. Også i den nutid, læseren er en del af.
Vejledende spørgsmål i forbindelse med den historiske tid:
- Hvilken historisk tidsperiode foregår fortællingen i?
- Hvilke tidstypiske træk (særlige begivenheder, personer, kultur, mode, normer mv.) kendetegner lige netop denne periode?
- Hvilken betydning kan dit kendskab til den historiske periode have for forståelsen af fortællingens personer og de konfliktsituationer, de er i?
Et eksempel
Den eneste egentlige tidsmarkør i “Glansbilleder” er at finde i den indledende sætning:
“Han kunne ligne enhver langhåret ung fyr, som han sad der på bænken i sine blå, forvaskede cowboybukser og læderjakke med de skinnende knapper og søm.”
Siden den unge mand “kunne ligne enhver langhåret ung fyr” i forvaskede cowboybukser og læderjakke med skinnende knapper og søm, så må vi rent historisk befinde os i en tidsperiode hvor det var almindeligt at unge fyre dels var langhårede og dels klædte sig som hovedpersonen gør.
Spørgsmålet er så om vores historiske viden er stor nok til at vi kan vurdere, hvilket tiår det kan have været? Umiddelbart vil vi nok ikke skyde helt ved siden af, hvis vi siger 1970’erne, for da var bl.a. langt hår på mode blandt unge mænd.
Imidlertid må vi konkludere, at forfatteren ikke har gjort ret meget ud af at knytte handlingen til en helt bestemt tidsperiode. Det er der nok en mening med. Når tidsmarkørerne er få og/eller upræcise giver det fortællingen et præg af tidløshed. Pointen i dette er ofte, at forfatteren
- dels vil understrege, at det ikke er selve tiden, men det der foregår i den, der er vigtig,
- dels vil sende signal om, at de særlige konflikter fortællingen handler om, i princippet kan være foregået og kan foregå når som helst. Måske også i den nutid, læseren er en del af?