Ordklasser: Adjektiver, substantiver og verber

Kort guide til ordklasser med fokus på adjektiver, substantiver og verber. Beskriver definitioner, typiske kendetegn, hvordan deres brug påvirker tekstens stil og opmærksomhedspunkter ved stilbrud.

Lav eventuelt en lille ordklasseanalyse af teksten, dvs. en kortlægning af hvilke grammatiske ordklasser (især substantiver, verber og adjektiver) der anvendes meget i teksten, er begrænsede i antal eller helt udeladte i enkelte sætninger eller afsnit i teksten, og overvej hvilken betydning/hvilken virkning det har.

Adjektiver

Adjektiver (tillægsord) er ord, der betegner egenskaber ved personer, ting og forhold. De kan ofte kendes på, at de kan gradbøjes, fx pæn - pænere - pænest, eller bestemthedsbøjes, fx den pæne dreng.

  • Udbredt brug af adjektiver kan give en oplevelse af noget meget sanseligt, beskrivende, malende, ja nogle gange helt svulstigt.

Man kan skelne mellem:

  1. Konstaterende adjektiver, fx rund, blå, fransk
  2. Relative adjektiver, fx stor, smal, lang
  3. Psykologiske adjektiver, fx illoyal, dum, kær
  4. Vurderende adjektiver, fx behagelig, dejlig, usund

Substantiver

Substantiver (navneord) er ord, der betegner levende væsener, ting og begreber og som bøjes i bestemthed (en høne - hønen), tal (en høne - flere høns - alle hønsene) og genitiv (hønens æg). Substantiver kan som regel kendes på, at man kan sætte en eller et foran.

  • Overvægt af substantiver kan opleves som en ordknap, kortfattet, konstaterende eller eftertænksom stil.

Verber

Verber (udsagnsord) er ord, der betegner processer (Albert køber medister hos den lokale slagter) eller tilstande (Albert er slagter), og som bøjes i tid (Albert køber - Albert købte). De kan som regel kendes på, at de kan bøjes i præsens (nutid) og præteritum (datid).

  • Ivrig anvendelse af verber i handleform (aktive verber) kan virke levende og handlingsorienteret (han går, …løber, …smider, …skyder, …bevæger sig), i modsætning til verber i lideform (passive verber), som fx her spises eller her bliver spist.
  • Mange sanseverber forøger den sanselige oplevelse (se, høre, føle, mærke, lugte, smage osv.).
  • Læg mærke til, om der er anvendt en særlig tempus (nutid “råber”, datid “råbte”, førnutid “råbende”, førdatid “råbt”). Nutid kan give en følelse af forøget tempo og datid en fornemmelse af, at tempoet sættes ned.
  • Fravær af verber sætter tiden i stå. Et beskrivende øjebliksbillede manes frem i læserens bevidsthed.

Vær opmærksom på, om der sker et eller flere brud, altså en forandring i stil, fx:

  • skift fra nutid til datid eller omvendt
  • skift fra rig brug af verber til udeladelse af verber
  • skift fra en flydende stil med brug af almindelige substantiver, verber og adjektiver til en pludselig opremsning af ord tilhørende en bestemt ordklasse osv.