“Det gyldne snit” er en kompositionsform som har interesseret filosoffer og kunstnere i flere ĂĄrtusinder.
En anekdote fortæller, at en filosof ved navn Eudoxos engang gik rundt blandt folk med sin stok og foretog, måske verdens første, meningsmåling. Han bad de adspurgte om at sætte et mærke på hans stok. Det skulle være et mærke lige netop dér, hvor stokken efter deres mening blev delt på det smukkeste sted. Et stort flertal satte deres mærke det sted, hvor stokken blev delt i det gyldne snit.
I 1876 lavede en forsker, Gustav Fechner, en mĂĄske mere videnskabelig, men ligesĂĄ omdiskuteret undersøgelse, der gik ud pĂĄ, at en række forsøgspersoner skulle udpege det smukkeste rektangel. De fik et utal forskellige firkantstørrelser i forskellige proportioner, kvadrater, lange, korte, smalle og brede rektangler at vælge imellem. Forsøget endte efter sigende med, at et flertal pegede “Det gyldne Rektangel” ud.
Læs eventuelt om det gyldne rektangel: “HER!”
Nogle af de vise gamle grækere, fx Platon, Euclid og Pythagoras, der alle levede nogle århundreder før vores tidsregning, interesserede sig for verdensordenens gyldne proportioner, hvad enten det handlede om ordenen i universet, i naturen, i musikken eller mennesket, og nåede frem til, at det gyldne snits proportioner ligger skjult som styrende princip i utallige forhold.
Leonardo da Pisa, kaldt Fibonacci, udtænkte i 1204 det gyldne snits talrække.
I 1458 skrev en matematiker, Luca Pacioli, en bog om matematikken i kunst og skønhed. Han kaldte den “Divina Proportione”, de guddommelige proportioner. Han var af den opfattelse, at det gyldne snits proportioner var lige sĂĄ enestĂĄende som Gud.
Arkitekten Le Corbusier (1887–1965) udviklede en skala af proportioner, som han kaldte “Le Modulor”. Den er baseret pĂĄ en deling af menneskets krop i gyldne snit med udgangspunkt fra navlen.
Det menneskelige ansigts gyldne proportioner
Her ses en pĂĄstand om, hvorledes det menneskelige ansigt er opbygget efter de gyldne snits proportioner, 1 : 1,618…
Holder den pĂĄstand mon “vand”?
Se “Definition af det gyldne snit”
Nogle af de illustrative optegnede gyldne former pĂĄ visse billedsider er fra: http://ccins.camosun.bc.ca/~jbritton/goldslide/jbgoldslide.htm
Til Kunstbilledarkiv    Til Komposition af Kunstbilleder    Til Forside
Opdateret d. 10.10.2004